Det var i sommerferien, og vi stod og skulle sættes på gaden af pantefogden, det var bare 4 gang inden for 8 år, manden havde ikke betalt husleje i lang tid, lige som alle de andre gange vi var smidt ud, jeg havde fået nok, ville ikke tilbyde mine 6 børn det mere. Jeg bestemte at rejse hjem til Danmark, der ville de da have en chance for at få et ordentligt liv med tryghed og mad på bordet hver dag. Først var de meget med på det, men de var ikke meget for at efterlade deres venner og deres to store søstre, som ikke ville rejse med til Danmark. De var født og opvokset i London og det var der deres liv var, sådan var det bare, jeg var da ked af at efterlade dem men på samme tid glad for at kunne give de andre et bedre liv i et mere stabil hjem og et mere afslappet liv.
Vi rejste hjem i september, det var sommer og dejlig vejr. Vi havde lejet et hus af en veninde, de var selv i Spanien. Det var en lettelse at kunne flytte ind samme dag vi ankom. Jeg ville aldrig have kunne tage så stort skidt, som at flytte familien til Danmark, væk for alt det børnene kendte, uden min bedste venindes hjælp, hun har været en stor støtte.
Nu er det et år og 3 måneder siden vi kom til Danmark, der har været mange oppe og ned ture, børnene har, skulle lære dansk og indfinde sig i en dansk skole, få nye venner og lære at indfinde sig i det danske. Der har/er tider hvor de gerne vil tilbage til London, til deres venner og det de har været vandt til, men de ved inderst inde at de har et bedre liv her i Danmark. Skolerne i England er lukket af når skolen er begyndt kl. 8,30 og skole dagen slutter kl. 15,30 og det var hver dag, eleverne må ikke forlade skolens grund uden tilladelse fra forældre og lære, de SKAL have skole uniform på og den skal være korrekt og sidde rigtig, de må ikke have smykker, sminke eller neglelak på, kun hårbånd i uniformens farver. De får varm mad på skolen, til middag, mad som er blevet lavet på skolen.
